Ved the American Astronomical Societys konference i San Antonio, Texas, i januar blev de hidtil bedste målinger til dato af den kosmiske mikrobølgestråling frigivet. De fantastiske kort, som vi gengiver her, viser millimeterstrålingen, som den fordeler sig over hele himlen. Målingerne er foretaget i løbet af fire år med den amerikanske satellit COBE, der står for COsmic microwave Background Explorer. Satellitten ophørte med at fungere i 1993, fordi dens forsyning af superflydende helium som forventet slap op. De mellemliggende år har forskerne fra NASA og en lang række universiteter og forskningscentre brugt på at analysere dataene meget grundigt.
De tre mikrobølgekort over himlen viser målingerne i tre frekvensbånd, svarende til bølgelængderne (fra oven) 10, 6 og 3 mm. Den markante, vandrette røde plamage skyldes vores Mælkevej og er i denne forbindelse en uønsket "forurening", som forskerne må fjerne på snedig vis. Det kosmiske signal er synligt som de få, blå og røde pletter, der går igen i de tre billeder.
Mikrobølgestrålingen giver os en enestående chance for at observere, hvad der skete kun 300.000 år efter det navnkundige "Big Bang" - dvs. for ca. 15 milliarder år siden! I det dengang endnu unge univers skete en forunderlig, og for os ganske heldig, såkaldt frakobling af stråling og stof. Før denne proces, som af astronomerne kaldes rekombinationen, var al stråling bundet til stoffet, og universet var populært sagt helt uigennemsigtigt. Rekombinationen gjorde, at universet blev gennemsigtigt, og samtidig blev der udsendt en stor mængde stråling, der i dag kan observeres som mikrobølgestråling.
Strålingen kan ses over hele himlen, fordi den blev udsendt i alle retninger, og fordi vi pga. universets finurlige geometri på det nærmeste er omgivet af "Big Bang". Det er bl.a. derfor, at det ikke giver nogen mening at spørge om, hvor "Big Bang" opstod. Det opstod over HELE universet, som dengang var meget mindre end et atom. Siden har det pga. en eksplosionsagtig ekspansion udvidet sig til det univers, vi observerer i dag.
De små pletter på kortene er i virkeligheden bittesmå temperaturforskelle i den 2,7 grader kolde mikrobølgestråling. Faktisk viser skalaen forneden, at de største temperaturforskelle kun er på en titusindedel grad. Det er intet under, at det har taget fire år at foretage disse målinger! Temperaturforskellene svarer til små sammenklumpninger af stof. Disse klumper er for os noget af det vigtigste, der findes. I en af de allerførste små strukturer i det tidlige univers findes nemlig den første spæde begyndelse til det, der senere er blevet til henholdsvis vores galakse, Mælkevejssystemet, vores Solsystem og siden os selv.
Alle de store kosmologiske parametre som Hubblekonstanten (et udtryk for, hvor hurtigt universet udvider sig), universets alder og stoftætheden i universet vil kunne bestemmes ud fra de oplysninger, der ligger i mikrobølgestrålingen - Det er "bare" et spørgsmål om at få observeret strålingen nøjagtigt nok. Og det er der tegn i Sol og Måne på, at vi får gjort inden for de nærmeste fem eller måske ti år.
På sin vis kan man altså sige, at den kosmiske mikrobølgestråling i sin signatur gemmer løsningen på livet, universet og alt, hvad der har med det at gøre...
Den kosmiske mikrobølgestråling, som den blev observeret af COBE-satellitten. De tre billeder af himlen viser temperaturen af kolde (blå) og varme (røde) områder. Den brede røde plamage skyldes vores egen Mælkevej.